Navigation
Beregnere26
FeriepengeberegnerSe hvad du får i feriepenge, før og efter AM-bidrag.Timeløn til månedslønOmregn begge veje med dit eget timetal.OvertidsberegnerBeregn betaling for overarbejde med dit tillæg.MomsberegnerLæg 25 % moms til eller træk den fra.ProcentberegnerProcent af tal, andel i procent og procentændring.LåneberegnerMånedlig ydelse og renter på et annuitetslån.RealkreditberegnerSammenlign vejledende månedlig ydelse på realkreditlån med forskellige renter og løbetider.Boligstøtte beregnerFå en vejledende vurdering af hvilke oplysninger der påvirker boligstøtte til lejebolig.BMI beregnerBeregn BMI ud fra vægt og højde.Renters rente-beregnerSe hvad din opsparing vokser til over tid.RabatberegnerBeregn salgspris og besparelse ved rabat.KalorieberegnerBeregn et vejledende dagligt kaloriebehov.BrændstofforbrugsberegnerBeregn liter og pris for en køretur.Nettoløn beregnerFra bruttoløn til nettoløn med din trækprocent.Gældsfaktor beregnerBeregn din gældsfaktor ud fra gæld og årsindkomst.Servicefradrag beregnerBeregn servicefradrag og den omtrentlige skattebesparelse for 2026.Håndværkerfradrag beregnerBeregn håndværkerfradrag og den omtrentlige skattebesparelse for 2026.Elregning beregnerBeregn kWh og pris for et apparat over en periode.Karaktergennemsnit beregnerBeregn dit gennemsnit efter den danske 7-trinsskala.Elbil opladning beregnerBeregn kWh, månedspris og pris pr. km ved hjemmeladning.IndflytningsberegnerBeregn depositum, forudbetalt leje og første husleje.Lønforhøjelse efter skatSe hvor meget en lønforhøjelse giver i netto.Kvadratmeterpris beregnerBeregn pris pr. m² og fællesudgifter pr. m² for en bolig.Avance beregnerBeregn avance, påslag og dækningsgrad på en vare.50/30/20 budgetberegnerFordel din nettoløn i nødvendigt, ønsker og opsparing.UdbetalingsberegnerBeregn udbetaling i procent, lånebehov og minimumskrav.Se alle beregnere
Guides69
7-trinsskalaen: forklaring af karaktererneForstå den danske 7-trinsskala med karaktererne -3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12. Find ud af hvordan karakterer bruges i et gennemsnit.Afdragsfrihed på boliglån: hvad koster det?Afdragsfrihed betyder kun at betale renter i en periode. Se eksemplet med 2 mio. kr. til 4 %, og hvad ydelsen bliver, når afdragsfriheden stopper.Andel i procent: sådan finder du hvor stor en del erFind hvor mange procent en del udgør af en helhed, fx af budgettet, din løn eller en besvarelse. Metoden med formel og eksempler.Baglæns procent: find prisen før rabat eller momsFind den oprindelige pris, når du kender prisen efter rabat eller med moms. Trin for trin, med eksempler og den typiske fejl at undgå.Billån: sådan regner du den månedlige ydelseRegn den månedlige ydelse på et billån med formlen og eksemplet 200.000 kr. til 7 % over 5 år. Se også de samlede renter.Deltid: sådan regner du din månedslønRegn din månedsløn på deltid ud fra timeløn og antal timer pr. uge. Eksempel med 185 kr. i timen og 25 timer, før skat.Ekstra afdrag på lån: hvad sparer du i renter?Se hvad et ekstra afdrag på 50.000 kr. betyder for renter og løbetid. Eksempel med 1 mio. kr. lån, 5 % rente og 30 år.Elbil eller benzin: hvad koster en km?Sammenlign prisen pr. km for elbil og benzinbil med formlerne og et eksempel. Se hvordan forbrug og elpris påvirker den samlede pris.Flytteudgifter: checkliste og budgetLav et realistisk flytte-budget med en checkliste over de udgifter, folk oftest glemmer, fra depositum og flyttemand til forsikring og indbo.Forbrugslån eller kassekredit: hvad er billigst?Sammenlign forbrugslån og kassekredit på rente, ÅOP og fleksibilitet. Se hvornår den ene er billigere, og hvordan du regner den samlede pris.Kassekredit: sådan regner du renterneRegn renterne på en kassekredit pr. dag og pr. måned. Se eksemplet med 10.000 kr. i 30 dage til 12 % og tjek de skjulte omkostninger.Lønstigning i procent: sådan omregner du til kronerOmregn en lønstigning i procent til kroner pr. måned og pr. år, før skat. Eksempel med 3 % af 40.000 kr. og en trinvis tjekliste.Momsregistrering: hvornår skal du registrere moms?Hvornår skal du registreres for moms i Danmark? Læs om grænsen på 50.000 kr., hvad der tæller med, og hvad registreringen betyder.Nødopsparing: hvor mange måneders udgifter?Find ud af, hvor stor din nødopsparing bør være. Tommelfingerreglen er 3 til 6 måneders faste udgifter, med eksempel og tjekliste.Opsparing til bil: hvor lang tid tager det?Find ud af, hvor mange måneder det tager at spare op til en bil. Eksempel med 50.000 kr., 2.000 kr. om måneden og 3 % i rente.Procent af et tal: sådan regner du det udFind 15 %, 25 % eller 7,5 % af et beløb med to enkle metoder, og se eksempler fra hverdagen med kroner og procent.Rentestigning på 1 %: hvad betyder det for ydelsen?Se hvad en rentestigning på 1 procentpoint koster i månedlig ydelse. Eksempel med 2 mio. kr. lån over 30 år, fra 4 % til 5 %.Restgæld: sådan finder du hvad du stadig skylderFind din restgæld på et annuitetslån med formlen og et eksempel på 1 mio. kr. Se hvorfor restgælden falder langsommere i starten.Serielån vs. annuitetslån: hvad er forskellen?Sammenlign serielån og annuitetslån med et eksempel på 1 mio. kr. Se hvorfor serielån har højere start, lavere renter i alt og en anden ydelse.Skat af bonus: sådan regner du hvad du får udbetaltFind ud af, hvor meget af en bonus der går til AM-bidrag og skat. Eksempel med en bonus på 10.000 kr. og tjekliste til lønsedlen.Standby-forbrug: hvad koster det i elregningen?Regn hvad standby-forbrug koster om året i kWh og kroner. Eksempel med 10 W og en elpris på 2,50 kr. pr. kWh, og tjekliste.To rabatter efter hinanden: 20 % + 10 % er ikke 30 %Læs hvorfor to rabatter efter hinanden ikke lægges sammen. Se regnestykket med 20 % og 10 % og find den reelle samlede rabat.3 for 2 tilbud: hvor stor er rabatten i procent?Regn ud, hvor meget du reelt sparer på et 3 for 2 tilbud i procent og kroner, og hvorfor det ikke er 50 % rabat.Annuitetslån: sådan beregnes ydelsenForstå hvordan et annuitetslån fungerer, og hvordan ydelsen, renter og afdrag udvikler sig over tid.ÅOP og effektiv rente: hvad er forskellen?Forstå forskellen på nominel rente, effektiv rente og ÅOP, så du kan sammenligne lån og kreditter på samme grundlag.Arv i Danmark: få overblik over bo, gæld og fordelingFå et praktisk overblik over arv, dødsbo, gæld og boopgørelse. Se hvor du finder officiel vejledning hos borger.dk og domstolene.Avance og dækningsgrad: forskellen og formlerneForstå forskellen på avance, påslag og dækningsgrad, og se med et konkret eksempel hvordan du regner dem ud for din salgspris.Bilens brændstofforbrug: Sådan beregner du detBeregn literforbrug og pris på en køretur, og lær hvilke forhold der påvirker bilens brændstofforbrug.BMI og sund vægt: Sådan forstås talletLæs hvad BMI måler, hvordan tallet beregnes, og hvorfor BMI kun er et vejledende mål.Boligstøtte: beregn beløbet og søg hos Udbetaling DanmarkSe hvilke oplysninger du skal bruge til beregning af boligstøtte, hvad der påvirker beløbet, og hvor du søger officielt.50/30/20-reglen: sådan fordeler du din nettolønLær 50/30/20-reglen for budget, og se med et konkret eksempel hvordan du fordeler din nettoløn i nødvendige udgifter, ønsker og opsparing.Hvad koster det at lade en elbil hjemme? Beregn pris pr. kmBeregn hjemmeladning af elbil ud fra dit forbrug, din elpris og dine kilometer. Se formler og typiske ekstraomkostninger.Elregning: sådan regner du kWh og pris udForstå kilowatt-timer (kWh), og find ud af hvad dine apparater koster i strøm.Ferie med løn eller feriepenge: forskellenForstå forskellen på ferie med løn og feriepenge, og hvilken ordning der gælder for dig.Feriepenge for timelønnede: sådan fungerer detSådan optjener timelønnede feriepenge, hvad der trækkes fra, og hvordan du selv regner beløbet ud.Frikort 2026: hvor meget må du tjene uden skat?Forstå frikort, personfradrag og AM-bidrag i 2026. Se hvorfor beløbet varierer, og hvordan du tjekker dit frikort hos Skattestyrelsen.Fritidsjob: skat, frikort, AM-bidrag og feriepengeFå overblik over frikort, AM-bidrag og feriepenge i fritidsjob. Se hvad unge skal tjekke, før første løn og når jobbet ændrer sig.Gældsfaktor: hvad banken kigger påHvad er gældsfaktoren, hvordan udregner du den, og hvorfor bruger banker den, når de vurderer et lån?Håndværkerfradrag 2026: sats og godkendt arbejdeSe håndværkerfradraget i 2026, loft pr. person, eksempler på godkendte grønne ydelser og krav til arbejdsløn, betaling og dokumentation.Hovedkort eller bikort: hvad er forskellen?Lær forskellen på hovedkort og bikort, hvor dit fradrag bruges, og hvad du skal gøre ved flere jobs eller SU og løn samtidig.Hvornår udbetales feriepenge?Få overblik over, hvornår feriepenge udbetales, og hvad der afgør tidspunktet for dig som lønmodtager.Indflytningspris: beregn depositum, forudbetalt leje og første huslejeFå overblik over udgiften ved indflytning: depositum, forudbetalt leje, første måneds husleje og aconto.Kalorier og energiforbrug: En enkel forklaringForstå kalorier, basalforbrænding og dagligt energiforbrug med en enkel dansk guide.Karaktergennemsnit: sådan regner du detForstå den danske 7-trinsskala og find dit gennemsnit trin for trin, uden at regne fejl.Kørselsfradrag 2026: sådan beregner du befordringsfradragSe hvem der kan få kørselsfradrag i 2026, hvordan afstand og arbejdsdage tæller, og hvor du retter fradraget på forskudsopgørelsen.Kvadratmeterpris: sådan regner du pris pr. m² udLær at beregne kvadratmeterpris og fællesudgifter pr. m², og hvorfor boligareal og målemetode skal være ens, når du sammenligner boliger.Lån med fast eller variabel renteForstå forskellen på fast og variabel rente, månedlig ydelse og de omkostninger du bør sammenligne.Lønforhøjelse efter skat: sådan estimerer du forskellen i lønSe hvordan en lønforhøjelse påvirker din månedsløn efter skat, og hvilke oplysninger du skal bruge for et realistisk overslag.Månedsløn og timeløn: Sådan omregner duSe formlen til at omregne timeløn til månedsløn og forstå forskellen på løn før og efter skat.Nyt job: skattekort, forskudsopgørelse og første lønFå styr på skattekortet, forskudsopgørelsen og lønsedlen, når du starter i nyt job eller får din første løn i Danmark.Opsparing med renters renteSe hvordan rente på rente vokser over tid, og hvorfor tid og regelmæssige indbetalinger betyder noget.Overtidsbetaling: hvad siger reglerne?Få overblik over, hvordan overtid aftales i Danmark, og hvordan du regner din betaling ud.Procentpoint og procent: forskellen forklaretForstå forskellen på procent og procentpoint med eksempler fra renter, løn og inflation, så du ikke forveksler dem i debatten eller i din økonomi.Rabat: Sådan beregner du salgspris og besparelseLær at beregne rabat, besparelse og salgspris med en enkel formel. Se eksempler i kroner og procent.Realkreditlån: beregn ydelse og sammenlign omkostningerSe hvordan rente, løbetid, bidrag og kurs påvirker et realkreditlån, og hvad du bør sammenligne i lånetilbud.Ret forskudsopgørelsen, når din løn ændrer sigSe hvornår du bør rette forskudsopgørelsen ved nyt job, lønændring eller ledighed, og hvilke oplysninger Skattestyrelsen beder dig opdatere.Sådan beregner du procentvis ændringLær at beregne procentvis stigning eller fald fra en gammel værdi til en ny værdi med formel og eksempel.AM-bidrag: Hvad er det, og hvordan beregnes det?En kort dansk guide til arbejdsmarkedsbidrag, hvornår det trækkes, og hvorfor beløbet står på lønsedlen.Sådan læser du din lønseddelFå overblik over løn, pension, feriepenge, AM-bidrag og skat på en dansk lønseddel.Sådan regner du moms ud (25 %)Lær at lægge moms til og trække den fra, og undgå den klassiske fejl med 25 % af beløbet med moms.Fra brutto til netto: sådan regner du din nettolønTrin for trin fra bruttoløn til nettoløn: AM-bidrag, A-skat og trækprocent forklaret med eksempel.Sådan virker renters renteForstå renters rente, og se hvorfor tid og faste indbetalinger betyder mest for din opsparing.Servicefradrag 2026: sats, arbejdsløn og skatteværdiSe servicefradraget for 2026, hvilke udgifter der kan tælle med, hvordan skattebesparelsen beregnes, og hvad du skal dokumentere.Servicefradrag eller håndværkerfradrag? Forskellen i 2026Se forskellen på servicefradrag og håndværkerfradrag i 2026: satser, typer arbejde, arbejdsløn og hvordan du beregner skatteværdien.SU-fribeløb 2026: sådan beregner du, hvor meget du må tjeneSe hvordan SU-fribeløbet i 2026 beregnes måned for måned, hvad indkomsten omfatter, og hvad du gør, hvis du tjener for meget.Trækprocent og skattekort: hvad betyder det?Hvad er trækprocent, hvad står der på skattekortet, og hvorfor påvirker det din månedlige udbetaling?Udbetaling og lånebehov: sådan regner du ved boligkøbLæs hvordan udbetaling, lånebehov og minimumskrav hænger sammen ved boligkøb, og hvilke ekstra omkostninger du skal medregne i budgettet.Undgå restskat: tjek forskudsopgørelsen i løbet af åretPraktiske trin til at mindske risikoen for restskat: opdatér indkomst, fradrag og skattekort, når din økonomi ændrer sig.Vaskemaskinens strømforbrug: beregn kWh og pris pr. vaskBeregn vaskemaskinens elforbrug og pris pr. vask, måned og år ud fra energimærke, antal vaske og din elpris.Se alle guides
Privatlivspolitik

Nødopsparing: hvor mange måneders udgifter?

Find ud af, hvor stor din nødopsparing bør være. Tommelfingerreglen er 3 til 6 måneders faste udgifter, med eksempel og tjekliste.

Indholdet er generel information og ikke rådgivning. Opdateret 12. oktober 2026.

Se alle guides · Gå til alle beregnere

En nødopsparing er penge, du har liggende, så du kan klare uforudsete udgifter eller et pludseligt fald i indkomsten. Den er grundlaget for, at du ikke skal låne, når noget går galt. Der er ingen lov om størrelsen, men tommelfingerreglen er 3 til 6 måneders faste udgifter.

Beregningen

Nødopsparing = faste udgifter pr. måned × 3 til 6

Eksempel

Du har faste udgifter på 25.000 kr. om måneden. Så er målet:

  • Minimum (3 måneder): 25.000 × 3 = 75.000 kr.
  • Det anbefalede niveau (6 måneder): 25.000 × 6 = 150.000 kr.

Hvis du er i et job med usikker indkomst, eller hvis du er enlig forsørger, er det fornuftigt at sigte mod den øvre ende.

Hvad tæller med?

Tæl de udgifter med, du skal betale, selv hvis du mister din indkomst:

  • Husleje eller boligafdrag og renter
  • Forsikringer og abonnementer, du ikke kan undvære
  • Elregning, vand, varme og internet
  • Mad og transport til arbejde eller uddannelse
  • Børnepasning og gæld, der kræver faste betalinger

Hvor skal den stå?

Nødopsparingen skal være let at få fat i. En opsparingskonto eller en særskilt konto er normalt bedst. Aktier og lange bindinger er ikke gode nødopsparinger, fordi værdien kan falde, eller pengene ikke er til rådighed, når du har brug for dem.

Start i det små

Hvis målet virker stort, så start med en fast månedlig overførsel. Brug budgetberegneren 50/30/20 til at se, hvor meget du kan sætte til side, og læs guiden om budgettet. Når du vil se, hvor lang tid det tager, kan du bruge guiden om opsparing med renters rente.

Spørgsmål om nødopsparing: hvor mange måneders udgifter?

Hvor mange måneders udgifter skal jeg have i nødopsparing?

En almindelig tommelfingerregel er 3 til 6 måneder. Har du et ustabilt indkomstgrundlag, kan du sigte højere.

Skal jeg regne med alle mine udgifter?

Nej, kun de faste udgifter. Det er husleje eller afdrag, forsikringer, regninger og mad, du ikke kan skære ned på på kort sigt.

Hvor skal nødopsparingen stå?

Den skal være let tilgængelig, fx på en opsparingskonto eller en særskilt konto i din bank. Den må ikke være bundet i aktier eller lange indskud.

Relaterede artikler

50/30/20-reglen: sådan fordeler du din nettoløn

Lær 50/30/20-reglen for budget, og se med et konkret eksempel hvordan du fordeler din nettoløn i nødvendige udgifter, ønsker og opsparing.

Opsparing med renters rente

Se hvordan rente på rente vokser over tid, og hvorfor tid og regelmæssige indbetalinger betyder noget.

Udbetaling og lånebehov: sådan regner du ved boligkøb

Læs hvordan udbetaling, lånebehov og minimumskrav hænger sammen ved boligkøb, og hvilke ekstra omkostninger du skal medregne i budgettet.

Andre nyttige guides

7-trinsskalaen: forklaring af karaktererne

Forstå den danske 7-trinsskala med karaktererne -3, 00, 02, 4, 7, 10 og 12. Find ud af hvordan karakterer bruges i et gennemsnit.

Afdragsfrihed på boliglån: hvad koster det?

Afdragsfrihed betyder kun at betale renter i en periode. Se eksemplet med 2 mio. kr. til 4 %, og hvad ydelsen bliver, når afdragsfriheden stopper.

Andel i procent: sådan finder du hvor stor en del er

Find hvor mange procent en del udgør af en helhed, fx af budgettet, din løn eller en besvarelse. Metoden med formel og eksempler.