50/30/20-reglen: sådan fordeler du din nettoløn

Lær 50/30/20-reglen for budget, og se med et konkret eksempel hvordan du fordeler din nettoløn i nødvendige udgifter, ønsker og opsparing.

Indholdet er generel information og ikke rådgivning. Opdateret 11. oktober 2026.

Se alle guides · Gå til alle beregnere

Mange har svært ved at se, hvor pengene bliver af. 50/30/20-reglen er en enkel måde at dele din nettoindkomst op, så du har styr på det nødvendige, har plads til ønsker og får sparet op hver måned.

Reglen i korte træk

  • 50 % går til nødvendige udgifter: bolig, mad, transport, forsikringer, børn og lån.
  • 30 % går til ønsker: restaurant, tøj, streaming, hobbyer og ferie ud over det nødvendige.
  • 20 % går til opsparing og ekstra gældsafdrag.

Reglen fungerer bedst som udgangspunkt. Du kan justere procenterne, så de passer til din økonomi.

Et eksempel med 25.000 kr. netto

Hvis du får 25.000 kr. udbetalt om måneden, bliver fordelingen:

  • Nødvendige udgifter: 12.500 kr.
  • Ønsker: 7.500 kr.
  • Opsparing og gæld: 5.000 kr.

Hvis husleje, lån og transport tilsammen er 13.800 kr., er du lidt over 50 %. Så kan du enten justere de faste udgifter eller tage 1.300 kr. fra ønskerne for at få budgettet til at hænge sammen.

Beregneren laver fordelingen for dig: 50/30/20 budgetberegner.

Når reglen ikke passer

Hvis du har høje faste udgifter, eller din indkomst svinger, kan 50/30/20 være svær at følge. Så giver det mere mening at starte med et realistisk budget og arbejde derfra.

Prioritér først en økonomisk buffer, så du ikke må optage dyr kredit, når uventede udgifter opstår. Når bufferen er på plads, kan opsparingen øges.

Brug nettoløn som grundlag

Reglen virker kun, hvis du bruger det beløb, der faktisk står på din konto. Hvis du vil omregne fra bruttoløn til nettoløn, kan du læse fra brutto til netto eller bruge nettolønsberegneren.

Spørgsmål om 50/30/20-reglen: sådan fordeler du din nettoløn

Hvad er 50/30/20-reglen?

Det er en tommelfingerregel for budgettet. 50 % af nettoindkomsten går til nødvendige udgifter, 30 % til ønsker og 20 % til opsparing eller gældsafdrag.

Hvad tæller som nødvendige udgifter?

Bolig, mad, transport, forsikringer, børn, lån og andre faste udgifter, du ikke kan fravælge. Ønsker er fx restaurantbesøg, tøj, streaming og ferie ud over det nødvendige.

Hvad hvis mine faste udgifter fylder mere end 50 %?

Så er reglen ikke realistisk for din situation. Start med at finde de faste udgifter, du kan reducere, eller lav en fordeling, hvor opsparingen stadig prioriteres.

Skal jeg bruge nettoløn eller bruttoløn?

Brug nettoindkomsten, altså det beløb du faktisk får udbetalt. Bruttoløn giver for høje tal, fordi skat og bidrag ikke er trukket fra.

Relaterede artikler

Se formlen til at omregne timeløn til månedsløn og forstå forskellen på løn før og efter skat.
Trin for trin fra bruttoløn til nettoløn: AM-bidrag, A-skat og trækprocent forklaret med eksempel.

Andre nyttige guides

Forstå hvordan et annuitetslån fungerer, og hvordan ydelsen, renter og afdrag udvikler sig over tid.
Forstå forskellen på nominel rente, effektiv rente og ÅOP, så du kan sammenligne lån og kreditter på samme grundlag.
Få et praktisk overblik over arv, dødsbo, gæld og boopgørelse. Se hvor du finder officiel vejledning hos borger.dk og domstolene.